Etablering af et netværk for "MasterDrivere" På opfordring tager TungVognsSpecialisten.dk initiativ til etablering af et fagligt netværk for MasterDrivere.
En MasterDriver er den person, der i de større transportvirksomheder varetager den daglige support til chaufførgruppen. Det er MasterDriveren, der hjælper chaufførerne med de daglige spørgsmål omkring køre- og hviletid, transport af farligt gods, surring, spejlindstillinger, miljø- og energirigtig kørsel osv. Det kan også være MasterDriveren, der sørger for at diagramarkene bliver afleveret og opbevaret på korrekt vis eller ham, der forestår download af førerkortene og af takograferne. MasterDriverens opgaver er mangeartede og forskellige fra virksomhed til virksomhed. Ofte er det også ham, der forestår let undervisning, chaufførmøder mv.
MasterDriverne lever ofte et ensomt liv og for, at de kan bevare gejsten, har de behov for et netværk, hvor de kan mødes, blive opdateret og få ny viden på de forskellige fagområder. I netværket bliver MasterDriverne inspireret og udveksler ideer, procedurer og meget andet, som de tager med hjem til gavn for egen virksomhed. MasterDriverne bliver gennem netværket gjort bekendt med nye teknologier, nyt udstyr, nye metoder m.m.
Der vil blive afholdt 3 møder årligt. Møderne vil blive afholdt på skift hos de virksomheder, der deltager i netværket.Det koster 5000 kr. + moms årligt (kalenderår) pr. MasterDriver at være med i netværket.
Virksomheder kan tilmelde deres masterDriver ved at sende en mail til med de relevante kontaktoplysninger eller ved at kontakte os her.
Vi glæder os til at få netværket skudt i gang til fælles glæde for vejtransportbranchen.TungVognsSpecialisten ApS. · Telegrafvej 5A · 2750 Ballerup · Tlf. 40 91 61 83
![]() ![]() ![]() ![]() |
| techCMS |