Tungvognsspecialsiten Aps - Vores idégrundlag
Vi har gennem vores årelange arbejde i Rigspolitiets Tungvognssektiondels som patruljebetjente på vejene og dels som ledere og administrative medarbejdere i sektionen, konstateret det fakta, at der er en udpræget mangel på rådgivning og undervisning inden for stort set alle områder, der relaterer sig til vejtransport. Der er stort set ingen virksomheder, der yder denne form for rådgivning og under ingen omstændigheder på det høje faglige og kvalificerede niveau, som vi kan tilbyde.
Politiet udskriver bøder på et ikke ubetydeligt niveau for overtrædelse af regler, der knytter sig til vejtransport med lastbiler, busser mv. Det er vores erfaring, at mange af disse bøder kunne være undgået, hvis der havde været tilstrækkeligt uddannelse og rådgivning til chauffører og transportvirksomheder.
Det er en realitet, at kontroltrykket i fremtiden vil stige dramatisk. Særligt inden for køre- og hviletidsområdet vil kontroltrykket i årene frem mod 2012 syvdobles, hvilket er fastsat i et EU-direktiv.
Overtrædelse af køre- og hviletidsområdet er belagt med voldsomme sanktioner (bøder og frakendelse af kørekortet til chauffører og bøder og frakendelse af tilladelse til at udføre vognmandskørsel til transportvirksomheden).
Rigspolitiet indfører i 2009 et risikobaseret kontrolsystem, der bevirker, at de transportvirksomheder, der har en stor overtrædelsesprocent eller som bliver taget i gentagne eller grovere overtrædelser af reglerne, vil have betydeligt forhøjet risiko for at blive (gen)indkaldt til kontrol.
Sagt med andre ord vil den seriøse transportvirksomhed, tage "bolden" op og indføre egenkontrolprogrammer og tilrette virksomhedens transportprocedure således, at transporten kan gennemføres på en sådan måde, at reglerne - særligt køre- og hviletidsreglerne - overholdes.
Alt andet vil medføre store omkostninger for chaufførerne og for transportvirksomhederne. Bøder løber ofte op til flere hundredetusinde kroner.
De transportvirksomheder, der ikke "retter ind" vil gå en svær fremtid i møde, hvor risikoen for en "bøderegn" er betydelig.
Det er de færreste transportvirksomheder der har den fornødne "inhause" kompetence og faglige viden til at kunne løse denne opgave og der findes pt. ingen virksomheder, der har den fornødne knowhow på området til at kunne tilbyder denne specifikke rådgivning.
Disse fakta gav os ideén og modet til at tage springet og etablere en rådgivnings- og undervisningsvirksomhed for vejtransportbranchen.

TungVognsSpecialisten ApS. · Telegrafvej 5A · 2750 Ballerup · Tlf. 40 91 61 83
|